Kvindernes historier

Lang kamp gav resultat og asyl til Fernanda Milán

Fernanda Milán fik i 2012 asyl i Danmark, som den første transkønnede nogensinde. Vejen dertil var lang og barsk. Fernanda, der er flygtning fra Guatemala, blev både overfaldet og offer for menneskehandel i Danmark, inden hun kom på Reden Internationals Krisecenter. Historien om Fernanda Milán er en historie om et menneske, som måtte uendelig meget i gennem for at kunne leve sit liv, som den hun er, uden samfundets fordømmelse og den daglige angst for at blive tortureret eller likvideret. Men det er også historien om menneskehandel i dagens Danmark. Heldigvis endte fortællingen om Fernanda Milán også med at blive historien om den første transkønnede, der opnåede asyl i Danmark.

Fernanda Milán er 35 år, transkønnet og menneskerettighedsaktivist. Hun kommer oprindeligt fra Guatemala, hvor hun flygtede fra, fordi transkønnede ingen rettigheder har. De oplever chikane og udsættes dagligt for vold og trusler på livet. Desuden har de ringe muligheder for at få arbejde, og derfor tvinges mange ud i prostitution for at kunne forsørge sig selv. Mange transkønnede udstødes af deres familier og lever et liv på kanten. Fernanda flygtede fra de dårlige vilkår og betingelser til Danmark i 2009, hvor hun søgte asyl, mens hun boede i Sandholmlejren. Her blev hun indlogeret i mandeafdelingen, da de ikke ville anerkende hende som kvinde. En nat blev hun overfaldet og voldtaget af flere mænd. Hun flygtede derefter fra Sandholm og mødte en kvinde, der indlogerede hende på en massageklinik. På massageklinikken fik Fernanda frataget sit pas og sine identifikationspapirer og blev spærret inde. Hun blev solgt flere gange til forskellige massageklinikker i hele landet.

Under en politirazzia i februar 2011 kom Fernanda i kontakt med politiet, som sendte hende til Reden Internationals Krisecenter. Her blev hendes asylsag genoptaget. I første omgang fik Fernanda afslag på asyl. Det var meningen, at hun skulle have været sendt tilbage til Guatemala i september 2012. Men i 11. time ombestemte Flygtningenævnet sig og genoptog sagen. I november 2012 fik Fernanda endelig asyl i Danmark og anerkendes som flygtning efter FN's flygtningekonvention. Det er samtidig første gang, at en transkønnet får asyl i Danmark.

Vejen fra Nigeria til Danmark – Marias historie

Maria er 21 år og kommer fra en landsby i Nigeria. Hun gik i skole som barn. Da hun var 16 år gammel, døde hendes far. Derefter havde hendes mor ikke længere råd til at sende hende i skole. En ven, Omar, fortalte Maria, at han kunne hjælpe hende til USA. Han kom hjem til hendes mor, og de aftalte detaljerne for afrejsen. Frem til afrejsedagen troede Maria, at hun skulle med fly til USA. Det gik dog hurtigt op for Maria, at hun ikke skulle til USA, som lovet. I stedet førte nogle mænd, ansat af Omar, Maria og 31 andre kvinder ud i ørkenen til fods. Destination var Libanon. Denne rute gennem Sahara kaldes også The Central Mediterranean Route og er en typisk vej for nigeriansk migration til Europa.

Det tog kvinderne 3 måneder at krydse ørkenen. Halvdelen af kvinderne døde undervejs. Flere af dehydrering for de havde mad men ingen vand. Maria drak sit eget tis for at overleve. Nogle af kvinderne blev myrdet - for i ørkenen ventede mænd på dem, og hvis de sagde nej til at have sex med dem, slog mændene dem ihjel. Da de overlevende kvinder ankom til Libanon, blev de spærret inde i et hus. Maria skreg og bankede på døren og blev til sidst befriet af mænd, der også var fra Nigeria. De tog Maria med på en båd mod Italien. 300 meter inden båden nåede kysten, sank den. Mange på båden druknede. Maria kunne svømme og overlevede derfor. I Italien boede hun i en flygtningelejr fra juni 2011 til november 2012. Her mødte hun en kvinde, som satte hende i kontakt med en anden kvinde, Mary, som boede i København. Mary påstod, at hun kunne skaffe Maria arbejde i Danmark. Derfor købte Maria en flybillet til København for de penge, hun havde sparet sammen under opholdet i flygtningelejren.

Da hun ankom til København, bad Mary om at få alle Marias penge som forskud til husleje. Dagen efter gav hun Maria makeup på og tog hende med til Vesterbro. Her fik Maria besked på, at hun skulle prostituere sig. Det nægtede hun og stak af. Maria stod nu i København uden at kende en eneste og uden en krone på lommen. Hun spurgte en ung mand om hjælp, og han satte hende i kontakt med Reden International. Truslerne fra de forskellige bagmænd stoppede dog ikke. Hun blev løbende chikaneret over telefon og internettet. Da Krisecenteret har hemmelig adresse, vidste bagmændene ikke, hvor hun opholdt sig og kunne derfor ikke opsøge hende fysisk.

Siden 2007 har nigerianere udgjort den største gruppe af ofre for menneskehandel. De nigerianske kvinder er den gruppe af kvinder, vi møder mest i Reden Internationals Mødestedet og Natcaféen.

Der findes mange flere historier blandt Redernes, Krisecentrets og herbergernes brugere, som har fundet en form for aflast via de tilbud der udbydes på institutionerne.