Kvindehånd

Skærmede stofindtagelsesrum for kvinder tættere på realisering

Nyhed

Som et led i vores indsats for at reducere vold mod udsatte mennesker, har vi i det sidste års tid italesat behovet for skærmede stofindtagelsesrum for kvinder. Den indsats har i den grad båret frugt.

I finanslovsaftalen afsatte Christiansborg midler til skærmede stofindtagelsesrum i 2025, og nu har gode folk på Københavns Rådhus fundet penge til det samme på et ellers presset budget her i 2024.

Det er virkelig stærkt at mærke den politiske vilje til at skærme kvinderne. Det her er et godt og konkret forslag, som Reden København også har været i tæt dialog med kommunen om.

Men vi er ikke i mål endnu. Dels har bestyrelsen i Reden København har lavet en indstilling til Landsbestyrelsen, som først skal behandles den 10. april, og dels mangler der i forslaget fra Københavns Kommune stadig afklaring omkring driften og den endelige model.

Så vi venter lidt med skåltalerne, men er selvfølgelig virkelige glade for den politiske opbakning, som i høj grad er resultat af en stor og vedholdende indsats fra Reden København.

Læs artiklen i Berlingske her

Emne